TV2 Østjylland – SIF hele vejen
For sæsonen 2024/25 producerede vi „SIF hele vejen“ for TV2 Østjylland – en serie der giver et tæt og ufiltreret indblik i livet som fan af Silkeborg IF. Serien følger både passionen, venskabet og de store følelser, når klubben kæmper om at komme med i mesterskabsspillet og sikre kvalifikation til europæiske turneringer.
Vi møder hovedpersonen Christian Ditlev – kendt fra det virale klip “Du har ikke niveau til mere end Silkeborg” – samt hans tre nære venner. Sammen oplever de opture, nedture og alt derimellem, mens de følger Silkeborg IF.
Undervejs berører serien ikke kun sportsresultaterne, men også identitet og fællesskab: Hvordan forandrer det sig, når amerikanske investorer træder ind i klubben? Er det starten på et nyt eventyr – eller risikerer klubben at miste sin sjæl?
Mere end fodbold
„SIF hele vejen“ er for alle der vil forstå, hvad det egentlig vil sige at brænde for et hold – og hvad det betyder at være del af et fællesskab, hvor alt kan vendes i løbet af kampens 90 minutter. Serien byder på øjeblikke af jubel, frustration, forventning og refleksion.
År – 2024/25
Klient – TV2 Østjylland